Stavgængerne i det grønne område
- foreningen, der sætter gang i dig, uanset om du er seende eller synshandicappet.

    Vedtægter    Skitræning    Om os    Weekend på Fuglsang    Skema    Tab og vind!    For døvblinde 



formanden for SGO, Anette Garsdal
Anette Garsdal,
formand for SGO,
mobil 20 63 86 49  



Stavgængerne i det Grønne Område

inviterer til 14 års fødselsdag

Tirsdag d.14.august 2018 kl. 9.30 - 12.00

Vi fejrer dagen med et åbent arrangement på
plænen overfor Møllebo, Lyngby Hovedgade 1.

Dagens program:

  • Kl. 9.30 - 9.45:
    Borgmester Sofia Osmani holder tale om ældre og sundhed.
  • Få en snak med en fra bestyrelsen.
  • Undervisning i stavgangsteknik.
  • Undervisning af stavgymnastik.
  • Få den nye aktivitets folder for 2018-2019.
  • Medlemskab kan tegnes på dagen.
  • Alle interesserede er velkomne.
  • Vi giver en lille forfriskning vin / vand og chips.

Mange hilsner
Bestyrelsen

                   




Kære Motionsven

SGO vil gerne hjælpe dig til at få en masse gode oplevelser med motion, socialt samvær i den dejlige natur omkring dig i Lyngby og omegns kommunerne.
Følgende arrangementer omtales i Det Grønne Område:

*** Tirsdage d.30.01 + 28.02 2018: Stavgangsforeningen byder på 2 stk. smørrebrød efter stavgang tirsdage. Torsdags holdet finder andre datoer i januar, hvor der hygges med kaffe og kage.

*** En dag sidst i marts byder vi foråret velkommen. Det vil ske med stavgang i Malmmosen og langs Furesøen. Mødested: Meddeles senere - *fælles kørsel muligt *
Efter motionen spiser vi en sandwich med et glas hvidvin.

*** Forstbotaniske Have i Charlottenlund - en smuk tur. Picnic tur til Forstbotaniske Have med mere end 600 arter af træer. Vi nyder lækre hjemmelavede sandwich med vin / vand.
Der vil være mulighed for fælles kørsel. Datoen meddeles senere. Mødested: Aftales ved tilmeldingen.

*** Nyd haven og havet en tur i juni. En skøn tur til Rungstedlund, hvor vi spadserer i Karen Blixens smukke have. Bagefter er der picnic på stranden ved Rungsted Kyst.
Der vil være mulighed for fælles kørsel. Datoen meddeles senere.

*** Alle udflugts ture pr. gang for medlemmer 50 kr., øvrige 70 kr. Mulighed for fælles kørsel fra Møllebo.


Faste ugentlige stavgangs - grupper
Vi går i flere grupper i forskellige tempi, så alle kan deltage. Vi laver let stavgangs gymnastik når vi er gået halvvejs.
Tirsdage kl. 10.00 - 11.15: Mødested:Områdecenter Møllebo, Lyngby Hovedgade 1, P. pladsen. Vi går til Fuglevad og hjem igen.
Torsdage kl. 13.45 - 15.15: Mødested: Stavgang torsdage starter fra Fuglevad.
Vil man gå på torsdagsholdet, skal man tilmelde sig på tlf. 20638649.


Der er mulighed for fælleskørsel til alle arrangementer med start kl. 10 fra Møllebo, Lyngby Hovedgade 1.

Tilmelding på 20 63 86 49 hos Anette Garsdal - Husk også på tlf. svareren.

Formandsberetning på seneste generalforsamling d. 7.marts 2017
Anette orienterede om Jess Lauersens død og fortalte, hvor meget samværet med SGO medlemmerne betød for ham. Jess var aktiv til det sidste i SGO regi med foredrag, hjælp til opsætning af vores folder, samlede ”mageløse mænd” i cafeen, hvor snakken gik om gamle dage. Jess var også med til at indstille vores madmor Oda i Cafe med ”ugens buket”. Gode minder er vigtige!
Herefter orienterede Anette om Årets gang for Stavgængerne i det Grønne Område.
Vi har en fantastisk arbejdsom og engagerede bestyrelse, der er med til at gøre det muligt at tilbyde velfungerende ture samt sociale aktiviteter. For at kunne lave alle de omtalte aktiviteter, har vi haft 5 bestyrelsesmøder (10.maj, 7.juni, 9.august, 25.oktober, 10.januar) - Herefter klappede alle.

Tidligere gennemførte ture og arrangementer:
26. april - Forårstur i Malmmosen med afslutning i Yactklubben Furesøen. Bestyrelsen havde lavet god frokost og stemningen var god med levende musik og fællessang. Trods forårsregn på dagen, var de 22 deltagere i rigtig godt humør.

17. maj – Arboretet turen - en skøn blomsterpark og forskningscenter i Hørsholm. Denne tur var med godt vejr og 20 glade deltagere. Vi havde fælles kørsel fra Træningscenter Møllebo. Stavgangsruten var lidt længere end sædvanlig, men de smukke blomster og træer lokkede energien frem i medlemmerne. Vi afsluttede turen ved Søen med dejlige sandwich vin og vand.

2.juni – Nattergaleturen kl. 20.00 var med Ornitolog Henrik Højholm. Der var mulighed for fælleskørsel til Maglemosen og Vedbæk Station, hvor Nattergalene sang i munden på hinanden som aldrig før. Nogle af os kom tæt på Nattergalen og undredes over, at sådan en fugl kunne synge så smukt. Der var flere andre syngende fugle og vejret var perfekt. Vi sluttede aftenturen med kaffe og kage.

16.august – Stavgængerne i det Grønne Område havde 12 års fødselsdag. Det fejrede vi med pavillon på plænen overfor Møllebo. Der var ”åbent hus” og mange besøgte os.
Anette tilbød stavgymnastik for alle ved siden af pavillonen, desuden var muligt at låne stave og prøve/blive vejledt i et mindre Stavgangskursus i parken. Vi bød på et glas vin og lidt mundgodt. Der var stor interesse for foreningen og vi fik 5 medlemmer på dagen. Der blev delt mange af vores nye folder ud på dagen.

5.dec - Julefest med meget stort bestyrelsesarbejde før – under – efter. Der tilmeldte sig 75 personer i alt og alle mødte frem i fest stemning. SGO samarbejdede med Lungeforeningen, hvilket gjorde at prisen på arrangementet kunne holdes på 50 kr. for medlemmer og 75 kr. for øvrige. Juleunderholdningen bestod af et 3 mands band, vi nød 8 flæskestege/ rødvin, herefter kaffe m. hjemmebag og håndlavet konfekt. Der var en mindre gruppe fra ældresagens træning der tilmeldte sig festen og tilbød at hjælpe med opsætning af bordene. Deltagerne blev serviceret af bestyrelsen i et tempo, der kun var muligt pga. deres gode fysik, opnået ved træning ved stavgangen. Der var stor ros til bestyrelsen under formandsberetningen.

31.1.2017- Frokostkomsammen til socialt samvær og nye venskaber. Efter vores stavgang i Slotsparken mødtes 18 medlemmer i Møllebo Cafeen til 2. stk. smørrebrød og et glas vin som Jess Lauersen sponsorerede pga. fødselsdag. Herefter hygge med kaffe/kage.

28.2 - Frokostkomsammen og hygge på samme måde som i januar. Vinen på dagen blev sponsorerede af Bent Khanna, der netop havde haft 75 års fødselsdag.

Anette orienterede herefter om, hvordan man kunne blive flere. Med et lille smil nævnte hun: Hvis I 44 medlemmer bare samler et nyt medlem hver, er vi næste år 88 deltagere og måske nogle af disse så kunne være tovholdere til nye ture andre dage og steder.

Stavgangs grupperne har hele året gået tirsdage kl. 10.00 fra Møllebo til Fuglevad og Torsdage kl. 13.45 fra Fuglevad til Brede. Begge dage har Anette vejledt 15 minutter med stavgangs gymnastik.
Enkelte medlemmer kan ikke deltage, men der er flere bænke så medlemmerne kan slappe af, mens gymnastikken finder sted. Torsdage er dårligt besøgt og den senere tid har vi valgt, at man skulle tilmelde sig, så det ikke kun er tovholderen Anette, der møder op. Vi annoncerer ofte turene i kultunaut kalenderen i lokalavisen Det grønne område.

Anette nævnte også med et smil og i lidt fantasi, hvordan vi kunne samarbejde med Verdensnaturfonden. En mail kom netop inden generalforsamlingen, hvor den nye generalsekretær Bo Øksnebjerg nævnte, at de samarbejdede med alle store og små, der havde interesse i at gøre noget for naturen. Anette sagde: Mindre luftforurening og færre personer med livsstilssygdomme kunne ændres ved mere stavgang i Lyngby Tårbæk. Hvis stavgang blev benyttet i stedet for bil ved mindre ture, kunne man hurtigt smutte igennem Parker og mindre stier til toget – feks, fra Møllebo til Fuglevad igennem Slotsparken.




Lektor Maria Hørby fortalte tilbage i 2015 på en guidet tur om "Istids landskabet i Ravnholm-skoven.


           Artisten Aase Tribini underholdt i 2010 i Lyngby Kulturhus.

Vi er især aktive i det grønne område nord for København.
vor stand i Lyngby Storcenter     nøgne træer           SGO logo i ler viseaften