Stavgængerne i det grønne område

Stavgang for døvblinde

Vi starter med at øve armenes svingbevægelse d.v.s. højre arm samt venstre ben kommer frem samtidig.
Det sker ved at hjælperen går forrest og stavgængeren går bag ved.
Begge holder i hver sin ende af et sæt stave.
Når hjælperen stopper tager han begge arme bagud
Stavgang teknikken indøves ved, at lave disse øvelser med hjælperen.
Man står ryg mod ryg med lidt afstand.
Med strakte arme laves et konstant tryk mod hinandens håndflader.
Prøv også at stå ved siden af hinanden med håndfladerne mod hinanden. Stavgængerens håndflade skal vende bagud. Ha`armene fremme og lad hjælperen trykke kontra d.v.s. mod din bevægelse som er arm nedad og bagud langs kroppen.
Herefter trænes fodleddets bevægelse, som er rigtig godt for synshandikappede.
De spændte lægmuskler vil nemlig herved blive afspændte.
Der vejledes i stavenes placering i forhold til benene.
Vi træner knæenes bøjning d.v.s. forreste knæ bøjet bagerste knæ strakt samt vægtplacering.

Guidningen

De der har lidt hørelse, vil blive guidet som urets minuttal.
Klokken 12 er der hvor man har sin næse.
Herfra kan man gå 5, 10 minutter (eller et antal min. efter eget ønske) i 12
d.v.s. man drejer mere eller mindre til venstre.
Vælges 5-10 minutter over 12. drejes der til højre.
Det fungerer som viseren på urskiven.
Hvis der er blinde kursister som aldrig har set et ur, kan man vælge guidning som til de døvblinde.
Det kan blive en ret nøjagtig guidning med minut systemet, men det skal øves flere gange før man er rigtig god.
15 minutter er 90 grader og det er en fordel ved svingende veje at gå så det passer mest muligt at guide et sving med 90 grader (15 min.).
Når man kender hinanden kan man ved nogle blinde benytte klokke på guidens stave. Guiden går forrest og den blinde følger efter. Har guiden klokke på, har han også mulighed for at gå stavgang hvilket ikke er muligt ved døvblinde.
Husk samtidig at informere om terræn, retninger og små grene i næsehøjde, som tit overses.

Døvblinde guides ved, at hjælperen går ved siden af med hånden på stavgængerens skulder.
Man skubber let, når retningen er væk fra hjælper.
Man bruger sine fingre til at tromme let ovenpå skuldrene, når stavgængeren skal nærme sig hjælperen.
Hjælperen fører hånden lidt ned foran skulderen (holder igen) ved stop.
Drejning til venstre. Tag hånden ned til skulderbladet og bank 1 gang.
Drejning til højre. Tag hånden på skulderbladet og bank 2 gange.

Det er lettere at gå stavgang og være guide end man umiddelbart kan se på det her skrevne.
Udfordringer, tillid og tro er faktorer, der vil give jer kondi, gøre jer fysisk og psykisk stærke, glade og slanke.


God fornøjelse ønskes af SGO- stavgængerne i det grønne område
Vi kommer gerne ud og holder foredrag om stavgang eller motions former der passer individuelt til folk.
Foredrag laves også om vejrtrækningens betydning for velbefindende, konditionen samt for lungesyge.

Formand
Idrætsfaglærer
Rehabilitering
Anette Garsdal tlf. 20 63 86 49